|
Kennel Gold Force
er en lille kennel med stueopdræt af sunde og racetypiske Golden
Retrievere.
Min interesse for Golden Retrievere går helt tilbage til jeg
var 10 år gammel. Dengang fik jeg min første Golden som var en hanhund
ved navn Nikki.
Nikki var hverken specielt køn eller nogen jagthund og
det var heller ikke det han var købt som. Han var købt som en dejlig
familiehund som elskede at kæle og råhygge gerne i sengen som ekstra
hovedpude.
Så selvom det ikke blev til hverken udstilling eller
markprøver med ham, så var interessen for hunde vakt og mit hjerte solgt
til racen Golden Retriever. Så da jeg en del år senere skulle flytte
hjemmefra og til et sted hvor der var plads til hunde, så varede det
ikke længe inden jeg fik min første golden.
Lige nu bor jeg i
et dejligt hus med en stor grund til, hvor hundene rigtig kan
boltre sig.
De bor selvfølgelig i huset sammen med mig og
udgør min lille familie. Jeg går på udstilling og markprøve og også
lidt på jagt som apportør.
Da en golden er en
hund som skal have lov til at bruge sin hjerne går jeg til træning i DRK
og træner selv herhjemme sammen med andre som også har tabt deres hjerte
til retrievere.
Som du kan læse af ovenstående fylder hundene det meste af mit liv og
jeg har bestemt ikke
fået min sidste golden ....
En gang golden, altid golden!
Maria Lindegaard
|